Seneste udgivelser

At færdes som blind i regnvejr

Efter en periode med masser af dejlig varmt vejr med høj sol, er det nu begyndt at regne igen. Naturen trænger til det, så det er jo meget godt.

Jeg tænker tit på, om jeg er den eneste blinde, som nogle gange føler at det kan være ret recikabelt at færdes i regnvejr? Alt ting larmer meget mere når det regner. Også disse ting der ikke skal larme. Når bilerne køre på vejene larmer det mere end det plejer, hvilket kan gøre det svært at lytte efter de kendemærker som man plejer at bruge, som fx lydfyr, bygninger, lygtepæle og andre ting.

Jeg har erfaret, at man ikke skal gå med hat, når man færdes som blind i trafikken. Så kan man da slet ikke høre noget.

En dag hvor det regnede meget kraftigt tog jeg min hat på for ikke at blive totalt gennemblødt. Jeg kom gående hen ad fortovet, noget langsommere end jeg plejer fordi jeg ikke hørte nær så godt som jeg plejer pga. min hat. Pludselig gik jeg ind i en bil, som holdte tværs over fortovet og ventede på at få lov til at køre ud på vejen fra en af indkørslerne på fortovet. Jeg fik et kæmpe shok fordi jeg slet ikke havde hørt bilen pga. regnvejret og min hat. Hvis jeg ikke havde hat på, havde jeg større chance for at høre bilen…

Jeg har aldrig hørt andre synshandicappede tale om en så almindelig hverdagsting som at færdes i trafikken i regnvejr. Derfor tænkte jeg om jeg virkelig er den eneste, der nogle gange føler dette som en udfordring?

Ja, livet er fyldt med udfordringer, som vi bare må tage som de kommer…

Så virker min blog næsten som den skal

Så har jeg næsten fået konfigureret min blog så den fungere som ønsket. Jeg har fået valgt et dejligt tema (udseende) og fået oprettet de sider og kattegorier som jeg har brug for. Når jeg skriver “næsten konfigureret,” så betyder det at jeg har brug for lidt hjælp fra en seende til at tilføje og fjerne nogle wigets, så kalenderen bliver fjernet, kattegorierne skal vises på en anden måde og så ville det da være lækkert med et login link på siden, så det bliver lettere for mig at logge ind på min blog.

Jeg sidder og overvejer om jeg skulle forsøge at synkronisere min blog med Facebook. I skrivende stund aner jeg ikke noget om hvordan dette fungere, men det må komme på et senere tidspunkt.

Jeg vil meget gerne, hvis du vil kommentere på dette indlæg og fortælle mig om du synes bloggen ser okay ud eller ej.